Aktiv dødshjælp, hvorved læger forpligtes til at slå ihjel, i stedet for at lindre og trøste, som de er uddannet til.
Synet på familien som den bærende enhed i samfundet. Synet på ægteskabet som en union imellem en mand og en kvinde. Nu kan to mænd eller to kvinder blive gift lovformeligt i kirken.
DER ER ALLEREDE røster fremme om, at det er for gammeldags, og at man bør tillade giftermål imellem flere end to. For eksempel en mand og to kvinder. Eller en kvinde og to mænd eller flere af hver slags. For, ræsonnerer nogle unge politikere, der bør kunne være fire voksne i et ægteskab, som har forældreretten over et barn. Stakkels barn!
Endvidere er der synet på de fattige og udsatte i verden. Skal vi hjælpe dem, eller skal de sejle deres egen sø? Synet på, om man kan bede fadervor i skolen. Synet på, om man skal have kristendomskundskab i skolen. Synet på kristne symboler i det offentlige rum. Synet på, om Danmarks Radio skal prioritere den kristne kulturarv i forbindelse med kristne højtider. Og så videre.
Danmark bliver fattigere og fattigere på de kristne værdier.
ETISK SET SYNES JEG, at vi bliver fattigere og fattigere i Danmark. Fattige på grundfæstede værdier. Som for eksempel værdien om eller synet på det enkelte menneske som uerstatteligt, ukrænkeligt og værdifuldt uanset race, alder og køn.
Synet på det ufødte barn som et unikt menneske, der er på vej. Synet på et ufødt barn, som har en defekt. Synet på rugemoderskab. Altså synet på, om man kan leje en kvindes livmoder.
Synet på, om man skal kunne købe organer. Synet på den døende som et menneske, der skal have al vores opmærksomhed lige til det sidste suk.
Synet på aktiv dødshjælp
aktiv dødshjælp, hvorved læger forpligtes til at slå ihjel, i stedet for at lindre og trøste, som de er uddannet til.
Synet på familien som den bærende enhed i samfundet. Synet på ægteskabet som en union imellem en mand og en kvinde. Nu kan to mænd eller to kvinder blive gift lovformeligt i kirken.
DER ER ALLEREDE røster fremme om, at det er for gammeldags, og at man bør tillade giftermål imellem flere end to. For eksempel en mand og to kvinder. Eller en kvinde og to mænd eller flere af hver slags. For, ræsonnerer nogle unge politikere, der bør kunne være fire voksne i et ægteskab, som har forældreretten over et barn. Stakkels barn!
Endvidere er der synet på de fattige og udsatte i verden. Skal vi hjælpe dem, eller skal de sejle deres egen sø? Synet på, om man kan bede fadervor i skolen. Synet på, om man skal have kristendomskundskab i skolen. Synet på kristne symboler i det offentlige rum. Synet på, om Danmarks Radio skal prioritere den kristne kulturarv i forbindelse med kristne højtider. Og så videre.
Man bliver næsten deprimeret af at remse alle disse værditab op. Som jeg ser det, har kristne værdier i langt højere grad, end mange vil erkende det, sat deres præg på dansk lovgivning, dansk sprog og kultur.
DE KRISTNE VÆRDIER handler ifølge den britiske premierminister David Cameron om: ansvar, hårdt arbejde, velgørenhed, barmhjertighed, ydmyghed, selvopofrelse, kærlighed, stolthed over at arbejde for det fælles bedste og ære de sociale pligter, vi har for hinanden, for vore familier og samfund. Det er kristne værdier, og det bør vi ikke være bange for at erkende, sagde han i en tale til det britiske folk den 17. december 2011. Han sluttede talen med ordene: Vort lands fremtid står ved en korsvej.
Jeg er faktisk enig med David Cameron. Etisk set mener jeg, at også Danmark står ved en korsvej. Naturligvis ønsker vi frihed. Frihed under ansvar. Men vil vi det samfund, hvor enhver må gøre, som man finder for godt? Hvor alt er lige-gyldigt? Og det fælles smuldrer? Eller vil vi et samfund, hvor vi har fælles værdier, som bærer samfundet på mange planer? De kristne værdier, som vort samfund og vore institutioner er bygget op på?
Etisk set står vi, som David Cameron udtrykker det, også i Danmark ved en korsvej!
Which treats of the character and pursuits of the famous gentleman Don Quixote of La Mancha
In a village of La Mancha, the name of which I have no desire to call to mind, there lived not long since one of those gentlemen that keep a lance in the lance-rack, an old buckler, a lean hack, and a greyhound for coursing. An olla of rather more beef than mutton, a salad on most nights, scraps on Saturdays, lentils on Fridays, and a pigeon or so extra on Sundays, made away with three-quarters of his income.
The rest of it went in a doublet of fine cloth and velvet breeches and shoes to match for holidays, while on week-days he made a brave figure in his best homespun. He had in his house a housekeeper past forty, a niece under twenty, and a lad for the field and market-place, who used to saddle the hack as well as handle the bill-hook. The age of this gentleman of ours was bordering on fifty; he was of a hardy habit, spare, gaunt-featured, a very early riser and a great sportsman.
